Find rammerne til dit næste arrangement
No19 har udsigt til betagende landskaber; gravhøjen, skoven og ikke mindst havet, som skaber en helt unik atmosfære for jeres næste ophold eller event.
No19 byder på en stor parkeringsplads med plads til alle gæster. Herfra fører indkørslen op til vores hovedhus med egen eventsal på 1. etage. Overfor huset finder I vores rustikke eventlade med bar og mødelokaler i den gamle hestestald. Både Hovedhus og Eventlade kan lejes individuelt eller sammen.
Rundt om gården ligger mere end 10 hektar jord, som giver mulighed for at skabe udendørs arrangementer præcis efter jeres ønsker. Gå en tur omkring den anlagte sø, skabt med fokus på biodiversitet og vild natur, eller find ro i vores rosenhave, hvor duftende blomster og krydderurter skaber en sanselig og fredfyldt stemning.
OBS i foråret 2027 opføres der 8 hytter rundt om søen, der giver yderligere plads til 20 overnattende.
Hovedhuset
Træd ind i vores varme og rustikke, nyrenoveret hus, hvor den oprindelige rustikke charme er bevaret med sans for detaljen.
De 3 individuelle soveværelser (6 sovepladser), fuldt udstyret køkken og 2 badeværelser gør huset fuldt beboeligt – ideelt til retreats, lederophold og intime arrangementer.
Den smukke sal på husets øverste etage, Det Høje C, har panoramaudsigt over mark og hav, et enestående lysindfald og en rolig akustik, der løfter møder, yoga og intime koncerter.
Eventladen
Den gamle, velbevarede lade udgør hjertet i No19. Med synlige bjælker, rustik charme og højt til loftet skaber rummet en imponerende og stemningsfuld ramme med udsigt over havet. Åben panoramadørene og inddrag naturen og udeområderne til jeres event.
Eventladen
Eventladen er hjertet i No19 – en smuk, rustik lade med højt til loftet, synlige bjælker og udsigt til haven. Her kan rummet indrettes fleksibelt efter arrangementets karakter, hvad enten der skal være langborde til middag, plads til foredrag og præsentationer eller åbne områder til workshops og fællesskab.
Udover selve eventladen finder du også:
Receptionen – et indbydende velkomstområde med loft til kip, garderobe og toiletter. Her kan gæsterne ankomme, hænge overtøjet og få en naturlig start på arrangementet.
Høloftet – et åbent lokale på 1. sal uden traditionelle vægge. Et fleksibelt rum, der kan bruges som lounge, breakout-område, til yoga, workshops eller som en kreativ udvidelse af eventladen.
Balkonen – et åbent område med udsigt over havet og gårdspladsen. Balkonen kan bruges til lounge, ekstra siddepladser, breakout-sessioner eller mindre samtaler, samtidig med at man stadig er tæt på livet og stemningen i laden.
Pejsestuen
Pejsestuen & Baren – Den gamle hestestald er nænsomt bevaret og omdannet til en rustik pejsestue med bar, masseovn og en varm, afslappet atmosfære. Her inviterer de originale materialer, de bløde siddepladser og ildens knitren til nærvær, gode samtaler og hyggelige stunder. Lokalet kan privatiseres – perfekt til intime middage, vinsmagninger, møder eller en afslappende pause under dagens arrangement.
Industrikøkkenet
Industrikøkkenet – Et moderne og fuldt udstyret industrikøkken, skabt til professionelle kokke og cateringfirmaer. Her er der tænkt på både funktionalitet og arbejdsglæde, så maden kan tilberedes effektivt uden at gå på kompromis med kvaliteten. Køkkenet danner de optimale rammer for alt fra intime middage og bryllupper til større firmaevents, konferencer og gastronomiske oplevelser.