No19 - Et landskab med 3.500 års historie

Når man står på No19 og ser ud over markerne mod havet, er det først og fremmest naturen, man lægger mærke til. Havet. Skoven. De åbne marker og den store himmel.

Men landskabet omkring No19 gemmer på en historie, der går flere tusinde år tilbage.

Lige ved No19 ligger Gravhøjen ved Hjelm Kobbel – den sidste bevarede og fredede gravhøj fra en gruppe på mindst ti gravhøje, der blev anlagt her i bronzealderen for omkring 3.500 år siden. Den fredede gravhøj lægger med direkte udsigt mod Østersøen. Den er omkring 25 meter i diameter og tre meter høj.

I dag står den tilbage som et synligt spor efter de mennesker, der levede, døde og begravede deres døde netop her.

Planerne om ny natur førte os tilbage i tiden

Som en del af udviklingen af området omkring No19 arbejder vi med at give mere plads til naturen. Her skulle der blandt andet etableres vilde naturarealer og en sø, der skal fremme biodiversiteten.

Men da planerne for søen blev gennemgået, viste det sig, at den skulle placeres midt i et område med en usædvanlig høj koncentration af fortidsminder.

En arkivalsk kontrol foretaget af Museum Sydøstdanmark viste, at der inden for blot cirka 70–250 meter er registreret mindst ti gravhøje. Nogle er stadig synlige i landskabet, mens andre gennem tiden er blevet pløjet ned og i dag kun kan anes som forhøjninger i terrænet.

Museet vurderede derfor, at der ved arbejdet med søen kunne være risiko for at støde på rester af overpløjede gravhøje, genstande i jorden eller andre jordfaste fortidsminder. Derfor blev en arkæologisk forundersøgelse anbefalet, inden anlægsarbejdet gik i gang.

Spor efter menneskene før os

Historien omkring Hjelm Kobbel bygger ikke kun på landskabets former. Der er gennem tiden gjort flere konkrete fund i og omkring gravhøjene.

Omkring 1874 blev der gravet ind i den høj, der i dag er fredet. Her blev der ifølge de historiske oplysninger fundet blandt andet brændte ben og bronzegenstande i stenkister. Fundene er ikke bevaret, men registreringerne peger på urnebegravelser fra overgangen mellem ældre og yngre bronzealder omkring 1.000 f.Kr.

Endnu et fund dukkede op under pløjning i området og blev afleveret til Nationalmuseet i 1960.

Her var der blandt brændte knogler fundet en ragekniv, en pincet og en syl med ornamenteret bronzeskaft. Genstandene dateres til omkring 800 f.Kr. og tolkes som personligt udstyr, der blev lagt med den døde som gravgave.

Det er små genstande, men de bringer historien bemærkelsesværdigt tæt på. En ragekniv og en pincet fortæller ikke kun om begravelsesskikke og bronzealder. De fortæller også om et menneske, som engang har levet sit liv her.

Et lille stykke af Møns store historie

Hjelm Kobbel står ikke alene.

Over hele Møn findes spor efter mennesker fra oldtiden i form af gravhøje, dysser og jættestuer. Bronzealderens gravhøje ligger ofte i grupper og på markante steder i landskabet, og mange er siden blevet udjævnet eller overpløjet. Det samme er sket her.

Da Nationalmuseet registrerede området ved Hjelm Kobbel i 1874, var de øvrige gravhøje allerede næsten forsvundet fra landskabet.

Den høj, der står tilbage i dag, blev fredet i 1945 og er den sidste tydeligt bevarede af mindst ti gravhøje, der engang lå samlet her. Den står dermed som det sidste synlige vidnesbyrd om en omkring 3.500 år gammel gravplads og de mennesker, der levede i området i bronzealderen.

Naturen fortsætter historien

I dag skriver vi et nyt – og langt mere beskedent – kapitel i landskabets historie.

Omkring No19 ønsker vi at give mere plads til den vilde natur med nye naturarealer og søen som en del af landskabet. Samtidig ligger den gamle gravhøj fortsat ved siden af os som en påmindelse om, at det landskab, vi færdes i, ikke begyndte med os.

Markerne, skoven og kysten omkring Rytsebæk og Hjelm har været landskab for mennesker gennem årtusinder.

Nogle af sporene kan stadig ses. Andre ligger under jorden. Og nogle er forsvundet helt.