Cavinoen - A Winemaker’s Table
m. Master of Wine Jonas Tofterup
En aften med spanske vine, autentisk tapas og fortællinger fra vinens verden.
Lørdag den 16. april 2027 inviterer No19 og Bodegas Trenza / Tofterup Brothers til en helt særlig aften, hvor vin bliver meget mere end det, der skænkes i glasset.
I den rustikke eventlade på No19 – samles vi omkring langbordet til en aften fyldt med smag, stemning og nærvær. Her mødes spansk gastronomi, prisvindende vine, levende musik og inspirerende fortællinger i en oplevelse, der inviterer jer med helt tæt på vinens verden.
Mød manden bag vinene
Aftenens vært er Jonas Tofterup, Danmarks eneste Master of Wine – en titel, som færre end 500 mennesker i verden nogensinde har opnået.
Sammen med sin bror David står han bag Bodegas Trenza, der producerer prisvindende kvalitetsvine i Spanien.
Med passion og stor indsigt tager Jonas jer med på en rejse gennem Spaniens vinområder. I skal smage udvalgte vine, høre historierne bag flaskerne og få et unikt indblik i druer, terroir, vinproduktion og de små detaljer, der gør hver vin til noget særligt. Det er muligt at købe vinene efter arrangmentet.
Program
18.00 - Ankomst og seating
18.30 - Alle er seated og der bydes velkommen -Vinsmagning begynder
19.30 - Pause + servering af tapas
19.45 - Musik indslag
20.00 - Videre vinsmagning
21.00 - Tak for i aften
Velkommen til Cavinoen
Aftenen markerer samtidig begyndelsen på Cavinoen – No19s nye oplevelseskoncept. Cavinoen er skabt for dig, der er nysgerrig på vinens verden.
Gennem en række eksklusive aftener inviterer vi vores gæster med på vinrejser til forskellige lande og vinområder, hvor passionerede vinmagere deler deres historier, deres håndværk og naturligvis deres vine.
Bordene dækkes som fælles langborde, og du vil derfor sidde sammen med andre gæster. Det er en bevidst del af Cavinoen, hvor nærvær, gode samtaler og nye bekendtskaber er en del af oplevelsen.
Information
Dato: Fredag den 16. april 2027
Tid: Kl. 18.00–21.00 (Dørene åbner kl. 18.00)
Sted: No19, Rytsebækvej 19, 4780 Stege
Pris: 600 kr. pr. person + gebyr
Ved afmelding efter 9. april 2027 refunderes deltagergebyret desværre ikke, da mad og vine er bestilt.
Oplys gerne allergener eller særlige kosthensyn ved tilmeldingen. Ellers er du velkommen til at kontakte os på info@19.dk ved spørgsmål.